NumPad til bærbare

Den hurtigste måde at indsætte noder på i Sibelius er ved at bruge det numeriske tastatur til at definere nodeværdien og et Midi keyboard (eller computertastaturet) til at bestemme tonehøjden. Men hvad nu hvis man bruger en bærbar computer uden numerisk tastatur?
Det numeriske tastatur er det lille "regnemaskinetastatur" længst til højre på tastaturet. På alle MacBooks og de fleste bærbare PCere er det numeriske tastatur sparet væk af pladshensyn. Det samme gør sig gældende for iMacs, der som udgangspunkt leveres med et lille handy trådløst tastatur, med mindre man udtrykkeligt beder om at få iMac'en leveret med det udvidede tastatur.
Der er flere løsninger:
 - Køb et ekstra udvidet tastatur eller et "løst" numerisk tastatur, som tilsluttes via USB.
 - I Sibelius kan man i Preferences/Menus and Shortcuts vælge "Notebook (laptop) shortcuts", hvor genvejene til nodeværdierne i Keypad er lagt i talrækken øverst på tastaturet.
 - Luksusløsningen er det specialdesignede Sibelius Logic keyboard, som foruden det numeriske tastatur har specialstøbte farvekodede taster med alle genvejene i programmet. Det kan bestille i Cyber Farms webshop
Men er du en af de utallige, som har anskaffet en Apple iPhone, iPod Touch  eller iPad, så er der en nem og billig løsning på problemet: den lille app "NumPad" viser det numeriske tastatur eller et af de 6 Sibelius Keypad vinduer. Du skifter mellem de forskellige skærmbilleder på sædvanlig iPhone vis ved at bladre med fingeren. NumPad kommunikerer med computeren ved hjælp af wi-fi (trådløst netværk), og det fungerer upåklageligt. Når det er sat op første gang, så "husker" programmet hvilken computer, den skal kommunikere med. NumPad koster 24 kr i AppStore.
Har du en Android baseret smartphone findes der tilsvarende applikationer. Jeg har dog ikke set det med skærmlayout til Sibelius, men det er der jo heller ikke på et almindeligt numerisk tastatur.

Kommentarer

  1. Hvordan får man iPhone billedet frem? Jeg har netop købt Numpad og der er kun den numeriske tastatur vist på min iPhone. Hvordan får jeg vist Sibelius-pad?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Fra nodeark til toner på under 2 minutter – NotateMe app med nodescanner

Nodescanning med PhotoScore Ultimate 2018, 1. del