Opslag

Viser opslag fra april, 2019

Nyt i Sibelius 2019.4

Billede
Loop playback En ny men meget simpel funktion er Loop Playback: med Loop aktiveret, vælger du et vilkårligt udsnit i noderne, tryk P for play og musikken kører nu i ring, indtil du stopper igen. Under afspilning kan tempoet ændres med tempo-skyderen i transport-vinduet, f.eks. fra langsomt til gradvist hurtigere, hvis man skal lære en vanskelig passage.  Scrub Scrub-funktionen har sin oprindelse i en redigeringsteknik på båndoptagere, hvor man trak båndet langsomt henover tonehovederne for at lytte sig ind på det rette sted til et klip. I Sibelius bruges funktionen til at kunne flytte afspilningsmarkøren et slag ad gangen ved hjælp af to taster (Scrub Forward/Scrub Backward), som flytter afspilningsmarkøren et slag ad gangen, og man kan gå frem eller tilbage, mens tonerne spilles. Holdes tasterne nede spoles der hurtigere frem/tilbage.  Det er tasterne [ og ], der som standard bruges til hhv Scrub Forward/Backward. På et dansk tasturlayout svarer de  til hhv bogstav å og e