Nyt i Sibelius 2020


På det igangværende NAMM show i Anaheim ved Los Angeles er årets første Sibelius opdatering blevet præsenteret. Nogle af nyhederne fortæller vi om her, men du kan nu allerede nu checke den nye version ud, som ligger tilgængelig på din Avid konto, hvis du har en aktiv opdateringsplan.
Har du ikke en aktiv opdateringsplan, så se nederst i artiklen, hvordan du kan få adgang til Sibelius 2020.

Auto-Optimize systemer

Vi har for længst vænnet os til, at Sibelius selv sørger for at noderne har den nødvendige plads på det horisontale plan. Men vertikalt – altså afstanden mellem systemerne – har man selv skullet skaffe ved at justere afstanden "spaces between staves/systems" eller ved at trykke på "optimize" knappen eller som sidste udvej trække i systemerne med musen. 

Med den nye Auto-Optimize funktion slået til, sker det hele automatisk, mens man indtaster noder, tekst, dynamik, symboler osv. Se nedenfor en "før/efter" demonstration.
 

Den gamle Optimize knap er nu omdøbt til "optimize selection", så du stadig kan optimere i ét hug, hvis du foretrækker det frem for den løbende tilretning. Hvis du vil selv lave en tilretning udover den automatisk foreslåede, kan du stadig trække i et system med musen. Hvis du har "staff rulers" slået til, kan du nemt se på afstandslinjerne hvilke systemer, du selv har trukket i. Her er afstandslinjerne ubrudte, mens de er stiplede mellem de systemer, hvor Sibelius har bestemt afstanden.


Bindebuer og volter

Sibelius har hidtil kun haft én type af bindebuer, men nu kan der vælges mellem stiplede, punkterede eller de sædvanlige ubrudte.
Stiplede eller punkterede bindebuer bruges ofte i vokalmusik, hvor teksten kan kræve en overbinding, som ikke gælder i alle vers. Det sidste eksempel på nye bindebuer er "tie-into", som bl.a. kan bruges til at vise en overbinding ind i en volte – en funktion, Sibelius-brugere har savnet længe. Ændres tonehøjden i den første node, følger den overbundne automatisk med i begge volter.





Ny fil-version

Med de mange ændringer i Sibelius 2020 har det været nødvendigt med et nyt filsystem. Skal du udveksle noder med en bruger, som ikke har version 2020, skal du huske at eksportere Sibelius filen i et ældre format.

Nye house styles

Tre helt nydesignede House Styles – Podium, Moderna og Handwritten – kan give dine noder et nyt og anderledes udtryk. Og nu kan du prøve forskellige House Styles uden at få dit grundlæggende layout ødelagt, da DocumentSetup og Engraving Rules kan slås fra, når en ny House Style importeres.

House Style: Moderna, tekst font: Quicksand (inkluderet med Sibelius), nodefont: Helsinki

Film Score Time Signatures

I filmpartiturer skriver man ofte taktartsændringer med stor skrift henover linjerne, og det kan man nu også i Sibelius.





Opgrader til Sibelius 2020

• Har du Sibelius Ultimate med en aktiv opdateringsplan, kan du logge ind på din Avid konto og downloade den nye udgave gratis. Er din opdateringsplan tæt på udløb, kan den fornys her.
• Har du aldrig haft Sibelius før, kan den købes her, hvor du kan vælge mellem varige licenser, abonnementer, education-udgaver eller den "lille" Sibelius, som har færre funktioner.
• Har du en ældre Sibelius version 1-8 eller en Sibelius Ultimate med udløbet opdateringsplan, kan du – måske – stadig nå at opgradere. Avid har fra 1. januar 2020 standset salget af opgraderinger til permanente licenser, men der er stadig nogle få opgraderinger tilbage lige her.
• En anden mulighed er at skifte (crossgrade) fra en varig perpetual licens til en abonnementslicens, hvor du lige nu kan spare på første års abonnement her eller på de to første års abonnement her.

Denne artikel har lånt input og illustrationer fra Avids Notation blog – se flere detaljer her.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Fra nodeark til toner på under 2 minutter – NotateMe app med nodescanner

Nodescanning med PhotoScore Ultimate 2018, 1. del