Sibelius Cloud Sharing i version 8.7


Det har aldrig været lettere at dele noder og arrangementer med andre! Sibelius Cloud Sharing åbner helt nye muligheder for alle, der vil dele eller distribuere musik til kor- og orkestermedlemmer, elever, lærere, kolleger osv. Den nye funktion er integreret i version 8.7 af Sibelius og Sibelius First og er gratis for alle med en aktiv update plan. 


Klik og del

Med et enkelt klik kan du dele en online udgave af dit Sibelius arrangement. Når du trykker på “Share”-knappen i Sibelius, danner programmet et unikt link, som uden ekstra software eller tilbehør af nogen art kan åbnes i alle web browsere på computere, tablets og telefoner, hvor musikken kan ses og afspilles. Det eneste, du selv skal gøre, er at sende linket på mail, sms, messenger, twitter osv til dem, der skal se og høre dine noder. Du kan også vælge “embed” funktionen, som danner en html-tekst, du kan indsætte på din hjemmeside eller blog.

Her er et eksempel på et nodelink med afspilningsmulighed.
https://sibl.pub/rkR4g6jsW

Og her et eksempel på et arrangement, der er "embedded" på denne blogside og kan afspilles ved at trykke på play-pilen til venstre under billedet.






Sibelius Cloud Sharing bruger samme teknologi som Cloud Publishing, der er en distributionsfunktion for nodeforlag og andre, der sælger noder online.
Inden du får lov at trykke på Share-funktionen, skal du med et klik give samtykke til betingelserne, som handler om ikke at dele beskyttet materiale og krænke ophavsretten.

Hvis du senere ændrer i din node, behøver du ikke sende et nyt link til modtagerne. Med et klik på “push”-knappen bliver den rettede udgave automatisk opdateret på nettet. Du kan dele et ubegrænset antal Sibelius arrangementer op til 1 GB data ialt – Sibelius data fylder ikke meget, så i praksis er der ingen grænser. Fra Sibelius First kan der dog maksimalt deles 20 arrangementer.
Det er det komplette “score”, der deles, og indtil videre er det ikke muligt for modtagerne at trække enkeltstemmer ud, men de kan selvfølgelig deles som selvstændige “scores”. Når man ser noderne online i browseren er der både en transpose- og en print-knap, men ingen af delene er mulige i denne første udgave af Cloud Sharing, men det forventes at komme i en senere version.



I Cloud Sharing vinduet har du overblik over dine delte noder, du kan gendanne links og deaktivere delinger mm.

I gang med nodedeling

Det eneste du skal gøre for at komme i gang er at opdatere til Sibelius 8.7. Har du en aktiv ikke-udløbet "update plan" går du ind på din Avid konto og downloader version 8.7 gratis.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fra nodeark til toner på under 2 minutter – NotateMe app med nodescanner

Sibelius 2018.4 – hvad skal barnet hedde?