Over 160 forbedringer i Sibelius 7.51

Siden lanceringen af Sibelius 7.5 i foråret har programmørerne arbejdet på højtryk for at optimere de nye funktioner og rette de fejl, der altid først opdages, når en ny version har været i brug nogle måneder. Resultatet er version 7.51, som kan downloades gratis her af registrede brugere af version 7.5.

Vi nævner i flæng..


Som nævnt er der over 160 forbedringer i Sibelius, som både opdaterer nogle af de nye funktioner fra version 7.5 og retter problemer, der har har været i ældre udgaver.
  • Audio og video eksport sker nu hurtigere end realtime
  • Det er muligt at have både v. 7 og v. 7.5 registreret på samme computer
  • Bedre support for højopløselige skærme på Windows
  • Sibelius License Server vil nu køre korrekt på MacOS 10.6 og 10.7
  • Partiturer med mere end 128 stemmer crasher ikke længere
  • Problemet med at "comma" (vejrtrækningstegnet) medførte afspilning i staccato er blevet løst
  • Et gammelt problem med at Sibelius crashede efter at computeren var sat i sleep mode er løst
  • Praltriller ("mordents") afspiller nu korrekt
  • Bindebuer afspiller nu korrekt, når man bruger Repeat Bars
  • Videoeksport og deling på Facebook og Youtube er forbedret
  • Playback cursoren er ikke længere et slag bagud
  • Forbindelsen mellem Pro Tools og Sibelius er forbedret ved brug af Rewire

Nyt i Timeline




Den nye Timeline funktion i Sibelius 7.5 er alene hele opdateringen værd. Her får du et hurtigt overblik over hele arrangementet og kan lynhurtigt navigere til det ønskede sted. Timeline har også fået en større overhaling i 7.51:
  • Lange instrumentnavne bliver nu forkortet så en større del af Timeline bliver synlig
  • Focus on Staves er nu reflekteret i Timeline vinduet
  • Flere symboler bliver vist i Timeline, bl.a. gentagelsestegn og metriske modulationer
  • Det er nu muligt at klikke og trække rundt i Timeline på samme måde som i Navigator vinduet
  • Generelle forbedringer af ydelsen i Timeline vinduet

Køb den nye version her

Opgrader fra Sibelius 7 til 7.5
Er du administrator af en flerbrugerversion, så skriv i stedet til sibelius@cyberfarm.dk eller ring på 70209099 og få en snak om mulighederne.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Fra nodeark til toner på under 2 minutter – NotateMe app med nodescanner

Nodescanning med PhotoScore Ultimate 2018, 1. del