Det Hemmelige Fortegnstrick i Sibelius 7


Spar på papiret – vis kun fortegn på første linje



I jazz er der tradition for kun at skrive de faste fortegn i første nodelinje i en stemme.  Det stammer nok fra dengang man skrev i hånden og gerne ville spare tiden.
Med computernoder er tiden ikke problemet, men er der mange faste fortegn, så kan man spare en del plads. Og dermed papir, træer og skove, CO2 osv.
Noden bliver mere overskuelig, og jazzmusikere synes ikke, det er nødvendigt at blive mindet om tonearten ved hvert linjeskift.
Ved hjælp af Inspector vinduet kan man skjule fortegnene i en takt, men det er lidt omstændeligt at gøre for alle starttakter i hver linje i et større arrangement.



Her er opskriften på en "workaround"



Vælg alle takter (Cmd-A på Mac, Ctr-A på PC).
Vælg Home/Filters og vælg Bar Numbers.
Tryk på Inspector og slå Key Signatures fra. Nu forsvinder alle fortegn, også i 1. takt. Vælg nu første takt og brug Inspector til at slå Key Signature til, så de kun vises i første takt. Starter stykket med en flertaktspause (Multirest) som i eksemplet her, skal man lige slå det fra (Cmd-Shift-M) for at få kunne vælge første takt alene.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Fra nodeark til toner på under 2 minutter – NotateMe app med nodescanner

Nodescanning med PhotoScore Ultimate 2018, 1. del