Inspector - et avanceret værktøj i Sibelius 7



Hvis du har 8 minutter til overs, så check denne meget instruktive video om alle de avancerede redigeringsmuligheder, der er blevet tilgængelige i Inspector vinduet i Sibelius 7. Inspector er den nye og forbedrede udgave af Properties (Egenskaber) vinduet fra de tidligere versioner af Sibelius.

Inspector er meget mere brugbart end Properties var tidligere: det er kontekst-sensitivt, så det viser kun  de parametre, der er relevante for de valgte objekter; du kan redigere parametre ved hjælp af tastaturet, dvs du kan "tabbe" rundt i vinduet og justere parametre uden brug af musen og endelig så åbner Inspector i den rigtige størrelse og på det rigtige sted i forhold til de valgte objekter.
Du bliver garanteret overrrasket over alle de muligheder, der ligger i den lille sorte boks!

Sibelius 1-dags clinic

Videoen er produceret af Philip Rothman fra NYC Music Services og i starten er der en lille reklame for et Sibelius kursus, som afholdes i New York i juli. Hvis du er interesseret i at deltage i en Sibelius 7 "spørgsmål og svar" clinic i DK, så svar her på bloggen eller på SibeliusDK facebook siden og skriv hvor i landet, du ville deltage i et 1-dags clinic med tips og tricks.

Sibelius kurser

Har du brug for et længere og mere grundlæggende kursus, så kan vi henvise til Corona Musics Sibelius kurser eller til Dansk Musiker Forbunds kursusorganisation Artlab, som afholder 2-dages kurser til efteråret i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg.




Kommentarer

  1. http://www.forumedu.com/software-download/206570-sibelius-7-notation-software-including-full-sound-library-2496-gb.html

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Fra nodeark til toner på under 2 minutter – NotateMe app med nodescanner

Nodescanning med PhotoScore Ultimate 2018, 1. del